Svaret på overskriften er ganske simpel: Ja, det kan man godt.
Næste spørgsmål er så, hvorfor skal man så bruge en professionel portrætfotograf?
Svaret her er ikke helt simpelt, men grundlæggende kan en fotograf nogle tricks som almindelige mennesker ikke tænker, men her kommer et par tips.
Noget af det vigtigste når man skal tage et godt portrætfoto er lyset. En professionel fotograf har en masse dyrt udstyr der gør vedkommende i stand til at lave det perfekte lys under enhver given situation.
Lys er ikke bare lys, der er rigtig stor forskel på farvetemperatur på kunstigt lys, så første råd er, at bruge naturligt lys – altså sollys.
Men, lad være med at stå direkte i solen, find et sted med skygge, der er lyset oftest mere blødt og lækkert.
Når du nu leder efter et sted med skygge, så sørg for, at baggrunden er neutral og ikke roder eller ikke har nogle pangfarver der tager fokus. En rød eller gul murstensvæg er sjældent et godt valg.
Find i stedet noget der er gråligt, sandfarvet eller noget i den stil, og jo længere væk man er fra baggrunden, jo mere utydelig bliver den og fjerner fokus fra selve motivet. Dette var råd nummer to.
Tredje råd omhandler din påklædning. Ligesom med baggrunden, så undgå alt for spraglet og farverigt tøj, det tager også fokus fra det som det handler om, nemlig et godt portrætfoto af dig. Find noget tøj som matcher det billedet skal bruges til, så det afspejler målgruppen bedst muligt. Tænk også over hvordan håret sidder, smykker, makeup med mere – altså alle de ting der bliver meget synligt på billedet.
Lidt afhængig af hvad du bruger til at tage billedet med, så tag det altid horisontalt – bruger du en mobiltelefon, så vend den ned på den lange led. På den måde kan du altid beskære billedet hvis du sørger for at få nok med – tager du portrætfotoet på højkant, ja så låser du dig selv lidt i forhold til beskæringen. Det var råd nummer fire.
Femte og sidste råd er, at et billede kan meget vel kræve nogle forsøg. Det er enorm svært at få det gode billede i kassen i første hug, så tag nogle forskellige billeder og redigér det billede som du syntes bedst om. Jo flere billeder du tager, jo mere er der at vælge imellem.
Et ekstra lille råd er, at du måske alligevel ikke selv skal tage billedet – specielt ikke hvis du bruger en mobiltelefon, det giver ret hurtigt det der selfi-look hvor armen der holder mobilen er strakt ud, og det egner sig måske ikke lige som det perfekte portrætfoto.
Selvom der findes rigtig mange gode råd til at tage billeder af sig selv, så er det svært hvis men ikke har en professionel fotograf til at guide en undervejs, så selvom det koster lidt, så kan de penge være givet rigtig godt ud på den lange bane.